Glædelig 2. advent: Vind lækre produkter fra Nomess

Guide: Sådan gør du rummet større!

mereplads

Lever du på et minimum af plads og kan én ekstra ting i rummet få det til at synes kaotisk, fordi du ikke har flere kvadratmeter at rykke rundt med? Med disse lette råd, får du dine rum til at synes større uden at tage renoverings-handskerne på.

1: Smid ud
Det siger nok lidt sig selv; men i alle tilfælde hvor det handler om at få rum til at synes større, skal du skabe mere plads. Den letteste måde at skabe mere plads på er ved at smide ud. Som tidligere omtalt herinde, er vi danskere (alt for) gode til at gemme en masse ting, vi formentlig aldrig kommer til at bruge igen. Derfor: start med at rydde op. Og vær ikke bange for at smide ud.

2: Lyse gardiner – eller slet ingen
Har du få kvadratmeter at prale med, så kan noget så simpelt så valget af gardiner give bagslag. Vælg ikke mørke gardiner til dine små rum – prøv faktisk helt at undgå gardiner om muligt. Hvis det er dit soveværelse, eller du bor i øjenhøjde fra gaden, så find nogle lette, lyse gardiner. Få dem eventuelt lagt op, så de ikke svæver lige over gulvet, men der er en halv meter at gøre godt med, så synes der højere til loftet.

3: Lys, lys, lys
Du kan ikke få for meget lys i dine små rum. Du kan naturligvis ikke bare skifte dine vinduer ud med kæmpe panorama – selvom det ville være lækkert. Sats derfor på lamper, og gerne mange af dem. Gå efter væglamper, loftlamper eller bordlamper, så de ikke tager pladsen på gulvet.

4: Gør dine møbler lette
At gøre sine møbler lette behøver ikke at være en videnskab i sig selv. Sørg for luft under sofaen samt smalle ben i stedet for brede klodser. Luft under møblerne og smalle ben får rummet til at synes mere frit og åbent.

5: Glem ikke opbevaringen
Selvom du lever småt og har fået sorteret godt ud i kommer-måske-til-at-bruge-bunken, har du naturligvis stadig nogle ting, som tager plads. Køb en puf med mulighed for opbevaring i, så du kan gemme noget at rodet væk. Sats gerne på høj opbevaring, så du i soveværelset har høje garderobeskabe i stedet for brede kommoder. Og gerne med smalle ben, hvis muligt.

6: Op, op, op
Dine vægge har brug for liv i form af billeder. Hvis du rykker billederne højere op end du normalt ville gøre, skaber du en illusion, der får rummet til at synes højere og større end det faktisk er. Men pas på med for mange billeder – det giver den modsatte effekt.

Tip os gerne om bolignyheder, inspiration og ønsker på Instagram og Facebook

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glædelig 2. advent: Vind lækre produkter fra Nomess