Træt af kedelige skåle?

De letteste tips: Gør din bolig klar til foråret!

foraar


Dette indlæg indeholder annoncelinks. Læs mere om brug af annoncelinks på &ARTICLE her.


Godt nok lover de rimelig koldt vejr i morgen og det meste af ugen, men mon ikke vi snart kan se frem med varmere himmelstrøg, sene aftener på stranden og rosé i baggården? Det håber vi! Gaderoben skal naturligvis i den anledning skiftes ud til lettere tøj, vinterjakken pakkes sammen og det samme skal boligen – altså ikke pakkes sammen, men gøres klar til foråret. Og her er vores bedste tip til, hvordan du gør.

Få farver i dit hjem ved hjælp af puder og tæpper
Henover efteråret og vinteren tager vi typisk de ensfarvede puder ind i sofaen. Det giver et stramt og minimalistisk look, som er godt til disse årstider, da det matcher farverne på den anden side af vinduet – udenfor. Når solen titter frem, bladene kommer tilbage og himlen mere blå, vil vi gerne have noget mere frisk, let og farverigt i hjemmet. Det kan meget enkelt gøres ved at tilføre nye puder til sofaen. For eksempel disse nye salon-ish puder fra FermLIVING.

Det er gratis: Ryk rundt!
Det kan lyde basalt – og det er det egentlig også, men det gør en stor forskel. Og så er det endda helt gratis. Placér dine møbler anderledes i rummet – og ligeledes dine accessories. Det vigtigste er, at du ikke skygger for lyset og får så meget lys ind som muligt. Prøv for eksempel også at trække dine gardiner helt til siden i stedet for at lade dem svæve en halv meter henad gardinstangen. Lys er forårets keyword!

Læs også: Brand focus – FermLIVING

Giv dine accessories nyt liv
Stil alle dine accessories midt på et stort bord; alt fra vaser til små glas og dingenoter. Tag de mest farveløse af dem og læg dem i et skotøjsæske og gem til vinter. Byt dem herefter ud med andre accessories i farver, med striber, mønstre eller andet, som kan sætte kant og farver på de små uundværlige nips-ting. Hvis du ikke er helt så pjattet med at gå all in på farver, kan du måske prøve dig af med lidt accessories fra AYTM?

Læs også: Når et brand gør alting rigtigt

Tag forårsduften med ind
Er du også vild med duftlys? Det er vi. Byt dine duftlys med tunge toner ud med mere friske dufte som for eksempel grapefrugt eller abrikos. Det er så rart at træde ind i et hjem, hvor der dufter dejligt af forår.

Planter, planter, planter!
Vi er og forbliver store tilhængere af planter; det er simpelthen aldrig en dårlig idé. Få naturen med indenfor og sørg for at have planter på gulvet, på bordet, på væggen, i vindueskarmen og eventuelt også i hængepotter ned fra loftet, hvis højden i dit hjem tillader det. Dog skal du passe lidt på i vindueskarmen, da direkte sollys ikke er alle planters bedste ven. Vil du gerne have grønt i vindueskarmen, og de skal kunne tåle direkte sollys, så er kaktusser og andre sukkulenter et sikkert valg, mens efeu og spøgelsestræer også fint kan klare sig.

Læs også: Sådan bruger du planter i din indretning

 

 

Tip os gerne om bolignyheder, inspiration og ønsker på Instagram og Facebook

2 kommentarer

  • Hvor har du købt din kaktus og din monstera plante henne? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Daniel Ishøj

      Hej Emma 🙂
      Kaktussen er fra Kaktus KBH og Monstera-planten er faktisk bare købt i Amager Centret. Du kan få dem i de fleste blomsterhandlere efterhånden.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træt af kedelige skåle?