Shop alle dine designfavoritter med 25% rabat

Fra ét interiør-crush til et andet: Amanda Lilholt

al_1

Se nu der.. Tag lige et blik på de smukke, smukke vaser fra Amanda Lilholt! Og det er blot et udpluk af de mange flotte ting den unge danske designer har formået at kreere. Efter vi fik den smukke – ja nærmest guddommelige – vase fra MENU, har vi jo måtte finde os et nyt interiør-crush. Man skal jo hele tiden have noget at spare op til og gå efter, ikke? 😉

Vi faldt over Amanda Lilholt på Instagram for et par måneder siden. Uden at vide bedre, troede vi faktisk ‘kun’ hun havde lavet de her fine vaser og et enkelt bord i samme stil som disse. Men vi skrev alligevel til hende for at få fremsendt pressemateriale, og hold nu op et katalog, der åbnede sig på skærmen af smukke møbler!

al_4

Acetone side table, 8.500 DKK // Acetone liqour cabinet, 22.000 DKK

Vi har taget et lille udpluk af de mange produkter med i indlægget her, og ellers kan I se resten af produkterne på Amanda Lilholts hjemmeside her.

Ovenstående barbord og minibord er blandt de største crushes fra Amanda Lilholt. De er så stilrene, minimalistiske og passer perfekt ind i vores nordiske indretning, men har alligevel utrolig meget kant og personlighed over sig. Ligesom vasen fra MENU, synes vi disse produkter går ind og bliver kunstgenstande i hjemmet og ikke blot almindelige borde med lidt fine finesser.

al_5

Fur han chair, 32.000 DKK

Den plyssede stol her forudser vi rigtig stor succes på. Vi er generelt begyndt at se en tendens til, at indretningen bevæger sig hen mod det anderledes, vovede og lidt mere udfordrende look, og det må man sige denne stol er – om end den er utrolig smuk. Vi er vilde med kombinationen af den sarte lyserøde farve, det meget mørke pels og det nærmest ko-plettede pels på siden. Stolen ligger dog i den lidt dyre ende, så jeg tror vi sukker lidt tid efter den endnu 🙂

al_3

Concrete vases, 1.200 DKK

Vi har armene helt oppe i luften over disse vaser. Hvilken fantastisk nytænkende og elegant måde at lave en vase på? Det klare glas er igen begyndt at vinde plads i hjemmet og i kombination med farvet beton, som også stadig stryger til tops over populære materialer i de nordiske hjem, er dette vel noget, der nærmer sig perfektion! Og så er det jo blot en bonus, at man ikke skal købe kæmpe buketter blomster, når de skal skiftes, men at man kan nøjes med at plukke en valmue og en gren fra marken.

 

al_2

Fur daybed, 55.000 DKK 

Igen et kantet og unikt design fra Amanda Lilholt, som er i samme stilen som stolen ovenfor. Vi har længe snakket om at få en fin og personlig daybed, men grundet pladsmangel pt. har det ikke været muligt, så denne må komme på listen sammen med de mange andre ting, vi godt kunne tænke os, når vi flytter i 300 kvadratmeter villa i indre by (we wish!). Er den ikke bare fin?

Tip os gerne om bolignyheder, inspiration og ønsker på Instagram og Facebook

No comments yet

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shop alle dine designfavoritter med 25% rabat