Boligreportage: Grafisk designer og blogger, Katarina Natalie

kn_1

Vi elsker smukke hjem! Særligt dem, der oser af personlighed – og det må man sige, at Katarina Natalies hjem gør.

Katarinas hjem emmer af råstyrke, genbrug og minimalisme; alt sammen forenet i en meget hårdfin balance ved hjælp af et hav af DIY-projekter, Katarinas sans for farve- og materialesammensætning og personlige genstande. Velkommen indenfor!

kn_6

For at komme endnu tættere på Katarina og i særdeleshed hendes hjem, har vi stillet hende nogle spørgsmål omkring boligindretning, hendes take på det og lidt mere. Come along :)

3 hurtige: 

1) Pænt eller praktisk?
Altså jeg er ikke særlig praktisk anlagt som person, så det må være pænt…

2) Sterilt eller farverigt?
Jeg er ikke så farverig i min indretning, men synes bestemt heller ikke det er sterilt. Monokromt eller ensfarvet er nok mere passende. Haha.

3) Nyt eller genbrug?
Helt klart genbrug!

kn_5

Hvordan vil du beskrive dit hjem?
Personligt og råt er nok de ord som passer bedst, vil jeg tro. Det betyder meget for mig at mit hjem er hyggeligt, og er et sted jeg har lyst til at bruge og slappe af i.

Følger du nogle bestemte trends?
Næeh, det gør jeg ikke rigtigt. Jeg bliver meget inspireret og synes mange stilarter er fede, og så kan jeg selvfølgelig blive påvirket på de sociale medier, men jeg føler mig mest tryg ved at følge min egen stil.

kn_2

Hvor får du inspiration til dit hjem?
Jeg elsker Pinterest og Instagram. Der finder jeg ofte inspiration.

Hvad er du særligt glad for ved dit hjem?
Mine mange DIY-løsninger er jeg ret glad for. Jeg elsker den begejstring folk viser når de kommer indenfor døren, og ser alle de hjemmelavede ting. Tingene plejer at være gode samtaleemner, og så elsker jeg hvis de kan inspirere folk.

kn_3

Når du fornyer dit hjem, hvor finder du så typisk dine nye items?
I genneren! Jeg elsker genbrugsshopping, og køber sjældent helt nye ting. Hvis jeg skulle nævne et par steder, så er jeg kan jeg næsten altid finde noget i Urban Outfitters og på eBay!

Hvad er dit bedste tip til indretning?
Gør det personligt(!) og at man skal købe de ting man elsker og som følger ens stil, i stedet for at købe en bestemt vase/sofa/lampe som er populær lige nu, som man sikkert bytter eller sælger igen, når den ikke er trendy mere.

kn_7

Vil du lære Katarina endnu bedre at kende, kan du følge med på hendes egen blog, katarinanatalie.dk. Og har du brug for inspiration til dit næste DIY-projekt, har Katarina hele 51 rå projekter til dig lige her.

Tip os gerne om bolignyheder, inspiration og ønsker på Instagram og Facebook

Camilla Julie: “Lad være med at kopiere – lad dig inspirere!”

cj_0

Foto af Houzz og Mia Mortensen


Vi elsker spændende boliger og forskellige indretningsstile; både de som læner sig op ad vores egen, men også de som er stikmodsatte vores. Af samme årsag vil vi af og til dele andre hjem fra personer, vi har nær eller kender på den ene eller anden måde, for at inspirere jer og ikke mindst prise vedkommendes indretning.

Her i første omgang har vi været på besøg hos Camilla Julie. Camilla bor i Randers med sin kæreste og deres hund Frede (bare rolig, du ser søde Frede længere nede i indlægget) og arbejder til dagligt som Marketing Manager ved Bekko.dk. Derudover har hun tidligere været blogger i nogle år.

Vi har stillet Camilla Julie et par spørgsmål om hendes indretning og valgene til denne. Come along :)

cj_3

3 hurtige:
1) Pænt eller praktisk? PÆNT!
2) Sterilt eller farverigt? Åh, en god blanding.
3) Nyt eller genbrug? Nyt.

Hvordan vil du beskrive dit hjem?
Jeg vil nok beskrive det som minimalistisk med et touch af dansk hygge og en masse grønne planter. Jeg vil hverken have det for minimalistisk, koldt eller for fyldt med nips – det er en ret hårdfin grænse ;)

cj_4

Følger du nogle bestemte trends?
Jeg hoppede ret hurtigt på kobber-trenden, og da messing-trenden tog over, hoppede jeg på den med det samme. Messing har holdt ved lige siden. Plantetrenden må nok også siges at have indvundet plads i vores hjem – min kæreste spørger om vi ikke bare skal flytte ned i Randers Regnskov, og det er da ret fristende.. Jeg elsker at hive planter indenfor, og jo mere eksotiske jo bedre. Palmer og kaktusser er klart mine favoritter.

cj_1

Hvor får du inspiration til dit hjem?
Jeg læser faktisk ikke som sådan boligmagasiner, så jeg finder min inspiration forskellige steder fra – Instagram er nok min primære inspirationskilde. Ellers selvfølgelig på lækre blogs som jeres.

Hvad er du særligt glad for ved dit hjem?
Jeg er særligt glad for vores væg i soveværelset, som vi har malet med et gråt betonlook. Det er lavet med kalkmaling, som seriøst er det nemmeste at male med overhovedet. Det skal have ét lag (alt efter smag selvfølgelig), og du skal bruge en lidt grov pensel og så ellers male helt tilfældigt. Jeg er også virkelig glad for vores skønne terrasse på 56 kvadratmeter. som endelig er ved at tage den form jeg ønsker, og jeg glæder mig helt enormt meget til en sommer i vores nye loungestole derude.

cj_2

Når du fornyer dit hjem, hvor finder du så typisk dine nye items?
Jeg er ret stor fan af at shoppe på ellos.dk eller h&m.com, hvor man nemt og billigt kan lave en forandring med et par nye puder eller sengetæpper. Ellers er Søstrene Grene nok min primære favoritshop, når det handler om interiør. De er jo bare helt fantastiske til at lave nye kollektioner, som bliver bedre og bedre for hver sæson.

Hvad er dit bedste tip til indretning?
Følg dit hjerte, hvordan har DU lyst til at bo – lad være med at kopiere, men lad dig inspirere. Det er sådan lidt et generelt mantra jeg har. Forsøg at gøre dit hjem personligt med små ting, som kendetegner dig eller viser, hvem du er. Vi skal ikke alle sammen bo ligesom Bo Bedre.

cj_5

Tip os gerne om bolignyheder, inspiration og ønsker på Instagram og Facebook